Dagpleje får varme og frisk luft med Premium Preheat
I Aakirkeby på Bornholm møder vi Katrine Sonne. Katrine driver til daglig en lille dagpleje i sit nyrenoverede hus. Men kombinationen af et tætbygget hus og stor luftfugtighed med de mange børn gjorde i lang tid, at Katrine døjede med fugt og dårligt indeklima. Det var lige indtil hun fik installeret et Premium Preheat-anlæg fra Genvex.
I mange år døjede Katrine med en del fugt i hjemmet. På et tidspunkt var det faktisk så slemt, at hun om morgenen måtte gå og tørre større vandpytter op fra vindueskarmene.
Det er heldigvis en saga blot i dag. For Katrine valgte nemlig at ringe til den lokale ventilationsmontør, Finn Stenbye fra Bornholms Agro & Ventilation, der ikke var et øjeblik i tvivl om, hvad der måtte gøres:
”Efter vi fik snakket tingene igennem, så blev det et aktivt anlæg, som kan varme og køle – og så blev det selvfølgelig en Premium Preheat 250, der også kom op i det her hus”, siger Finn Stenbye.
Ventilation, varme og køling i én og samme enhed
For Finn Stenbye var det uden tvivl det helt rigtige valg at gå med en Premium Preheat 250 – særligt når man tager Katrines job i betragtning:
”Når man har dagplejebørn – 3, 4, 5 stykker – så afgiver man jo også noget fugt. Sådan en familie med de børn, de afgiver jo mellem 10 og 15 liter vand i døgnet.”
Den slags problemer kan et Premium Preheat 250-anlæg dog løse, mener Finn. Det aktive ventilationsanlæg er nemlig en tre-i-en løsning, der både ventilerer samt tilfører varme eller køling til boligen.
Varmen kommer fra indblæsningsluften, der tilføres varme i veksleren – varme genvundet fra udsugningsluften. Derefter tilføres luften yderligere varme fra den indbyggede varmepumpe, som på den måde giver et varmebidrag til boligen.
Med Premium Preheat 250 får man altså både et sundt indeklima samtidig med en stabil tilførsel af varme (eller køling) til boligen.
Gjorde en kæmpe forskel
Efter Finn og kompagnon (og søn), Mikkel, fik installeret den effektive Premium Preheat 250 gik der ikke længe før Katrine kunne fornemme, at der var sket noget med hendes indeklima:
”Vi mærkede straks, at der var meget mere frisk luft herinde. Og det samme, når vi kom ind på børnenes værelser, at der var ikke den der indelukkede luft, som der kan være inde på et værelse efter en nat.” Særligt, at hun ikke længere skulle rende og tørre vinduer af gjorde en kæmpe forskel for Katrine: ”Det har gjort rigtig meget, ja. At man ikke skal løbe og tørre vinduerne af hver evigt eneste dag, og lufte ud og lufte ud og lufte ud.”
Ikke kun bedre indeklima
Udover, at Katrine nu slipper for ubelejligheden ved at skulle lufte ud hele tiden, så har det bedre indeklima og den bedre varmefordeling i huset faktisk også fået en anden vigtig betydning: ”Det gjorde jo også meget ved varmeregningen, kan man sige. Så på den front sparer vi jo også nogle penge der.”