Vi fusionerer med METRO THERM

Den 1. januar 2025 fusionerer vi med vores moderselskab METRO THERM. Målet med fusioneringen er at styrke vores position som én af Danmarks førende producenter af både varme-, varmtvands- og ventilationsløsninger. I denne artikel vil vi fortælle om baggrunden for vores fusion, samt hvilken indflydelse det vil få for dig som kunde eller samarbejdspartner.

Per 1. januar 2025 træder fusionen med vores moderselskab METRO THERM i kraft. Herefter vil begge virksomheder fortsætte under det fælles firmanavn METRO THERM A/S.

De tre velkendte varemærker – METRO THERM, Genvex og KVM-Conheat – vil alle fortsat være en del af det samlede selskab. Og den daglige drift med produktionen af varme- og ventilationsløsninger vil fortsat være delt op hos henholdsvis Haderslev (ventilation og fjernvarme) og Helsinge (beholdere og varmepumper).

Med fusionen vil vores samlede produktsortiment nu omfatte både avancerede varmepumper, effektive beholderløsninger, innovative ventilationsanlæg samt pålidelige fjernvarmeunits – men fremover blot fra én producent, nemlig METRO THERM A/S.

Vi fusionerer med METRO THERM

METRO THERMs hovedkontor i Helsinge

Hvorfor fusionerer vi?

Målet med fusioneringen af METRO THERM og KVM-Genvex er i fremtiden at kunne tilbyde vores kunder et endnu bredere produktprogram, der både dækker innovative fjernvarme-, varmepumpe-, og ventilationsløsninger. På den måde kan vi styrke vores position som en af landets førende producenter og leverandører af klimavenlige og energieffektive energiløsninger til både private og erhverv.

Herudover er målet at kunne skabe adgang til nye markeder og kunder. Ved at sammenlægge vores viden og ekspertise på tværs af vores produktkategorier, kan vi i fremtiden nemlig i endnu højere grad skabe innovation og udvikle højteknologiske løsninger, der kan imødekomme fremtidens krav.

Og ved at samle vores ressourcer kan vi tilbyde en endnu bedre kundeservice og reagere hurtigere på kundernes behov. Samtidig med det, kan vi sikre, at vi fortsat kan levere de bedste produkter på markedet. Vi håber i fremtiden at kunne skabe en endnu mere strømlinet og vidtfavnende virksomhed, der kan imødekomme fremtiden for det grønne Danmark.

Hvad vil det betyde for dig som kunde?

Alt under ét tag
Når du som kunde i fremtiden handler med os, vil vi kunne tilbyde et endnu bredere og mere helhedsorienteret produktsortiment, der imødekommer en bred vifte af behov.

Ved at samle alt under ét tag, håber vi, at METRO THERM A/S i fremtiden vil blive dit første (og sidste) stop, når du skal bruge varme-, varmtvands- og ventilationsløsninger.

Er du fx bygherre og skal bruge flere energiløsninger til et større byggeprojekt? Eller er du VVS-installatør og skal bare bruge et ventilationsanlæg og en varmepumpe – måske endda i én samlet unit? I begge tilfælde, vil det fremover blive endnu lettere at handle hos METRO THERM. Nu kan du nemlig få det hele ét sted i stedet for, at du skal handle med to separate virksomheder.

En styrket support og service
Målet med sammenlægningen er også, at vi i fremtiden vil kunne tilbyde en endnu stærkere teknisk support.Ved at samle supportfunktioner, har vi al faglig og teknisk ekspertise lige ved hånden, så du som kunde hurtigere kan få den rette hjælp.

Business as usual
Udover et bredere produktsortiment og en styrket supportfunktion, vil du som kunde ikke mærke store forskelle, når du handler med os. Den mest synlige forskel bliver i første omgang, at du fremover – uanset hvilket produkt, du køber – vil få tilsendt en faktura, hvor METRO THERM A/S er afsender.

Ellers vil det som sådan være ”business as usual” at handle med Genvex.

Kontaktfladen med virksomheden vil også fortsat være delt op i brands – så hvis du skal bruge et METRO THERM-produkt, er det Helsinge-afdelingen, du taler med, og hvis du skal bruge et Genvex-produkt, er det vores Haderslev-afdeling, du taler med.

Din fortrukne leverandør af energiløsninger

Med fusioneringen forventer vi en fremtid, hvor METRO THERM A/S vil blive din foretrukne partner inden for innovative, energieffektive og miljøvenlige energiløsninger, og vi ser frem til at indlede denne spændende nye fase i vores lange historie.

I den kommende tid vil vi sammen med vores mange gode kolleger trække i arbejdstøjet, så vi i fællesskab kan sikre en god fusion, der vil skabe øget værdi for alle vores kunder – lige fra grossisten, installatøren, rådgiveren til slutbrugeren.

Tak for din fortsatte støtte, og vi glæder og til at byde dig velkommen til det nye Genvex – nu en del af METRO THERM A/S.

Tidslinje:

· 1921:

METRO THERM A/S grundlægges af Jørgen Christian Jørgensen i København. Virksomheden starter som selvstændig grossist af alt inden for elektronik.

· 1978:

Genvex grundlægges og påbegynder produktionen af ventilationsanlæg – først i Hovedstadsområdet og fra år 2000 i Haderslev.

· 1979:

KVM-Conheat grundlægges og påbegynder produktionen af fjernvarmeunits i Vissenbjerg.

· 1998:

METRO THERM opkøber KVM-Conheat og udvider hermed deres sortiment med fjernvarme.

· 2014:

METRO THERM udvider igen med opkøbet af Genvex. For at strømline driften og styrke det interne samarbejde fusionerer METRO THERM samme år de to virksomheder til ét selskab under navnet KVM-Genvex. Dette skridt medfører også, at produktionen af fjernvarmeunits flyttes til Genvex' faciliteter i Haderslev.

· 2025:

Den strategiske beslutning tages om at forene KVM-Genvex og METRO THERM under ét overordnet virksomhedsnavn, METRO THERM A/S, hvilket skaber en stærkere og mere sammenhængende organisation. Al fjernvarme- og ventilationsproduktion foregår fortsat i Haderslev med en komplet bevarelse af den eksisterende produktportefølje.

Produktchef: ”Med den nye ECO 175 får vi et komplet produktprogram”

Moxie og arkitekt ved PC

Byd velkommen til Moxie

Dagplejer Katrine Sonne

Dagpleje får varme og frisk luft med Premium Preheat

Ventilationsanlæg med varmepumpe

Ventilationsanlæg med varmepumpe