Entalpiveksler
En entalpiveksler er en type varmeveksler, hvor fugten overføres mellem udsugnings- og indblæsningsluft gennem en særlig polymermembran.
Membranen er hygiejnecertificeret, resistent overfor skimmel- og bakterievækst og forhindrer overførsel af dårlig lugt eller forurening. Entalpiveksleren genanvender varmen og fugten fra udsugningsluften og kan anvendes i stedet for en almindelig plast- eller aluminiumsveksler. Den er især velegnet til boliger, hvor der er behov for at kunne regulere luftfugtigheden.
En entalpiveksler er en ideel løsning, hvis man oplever problemer relateret til enten for høj eller for lav luftfugtighed i boligen, som fx kondens, skimmelsvamp, udtørring af træstrukturer eller helbredsmæssige gener.
Optimal luftfugtighed
En entalpiveksler er også velegnet til at opretholde en optimal og behagelig luftfugtighed året rundt. I kolde vintermåneder vil både fugt og varme fra udsugningsluften overføres til indblæsningsluften gennem entalpiveksleren, hvilket reducerer varmetabet og øger luftigfugtigheden. I varme sommermåneder affugtes indblæsningsluften gennem entalpiveksleren, så luften føles føles køligere og mere behagelig.
En entalpiveksler danner ikke kondensvand i samme grad som en plast- eller aluminiumsmodstrømsveksler, og da den netop optager og udnytter fugt (såsom kondens), kan man ofte undgå at etablere kondensafløb.
Størstedelen af Genvex' passive ventilationsanlæg kan monteres med en entalpiveksler. Ved valg af entalpiveksleren som varmegenvinder, skal du dog være opmærksom på temperaturgenvindingseffektivitet og kravene i bygningsreglementet.