Følerplacering på vekslere
Denne artikel er skrevet specifikt til rådgivere og energikonsulenter, og vedrører beregningsmetoden i BE18 om varmegenvinderens effektivitet og afisning i ventilationsanlægget.
Hvorfor er placering af temperaturføleren vigtig?
Temperaturføleren måler temperaturen på den omgivende luft i ventilationsanlægget. Følerens primære funktion er, at sørge for at veksleren ikke iser til, når temperaturen udenfor falder til under frysepunktet. Sker dette, vil veksleren ikke kunne leve op til sin normale varmegenvindingsgrad, og du vil derfor blive ”straffet” under energiberegningen af boligen.
Den optimale placering for temperaturføleren er altid på afkastsiden, dvs. den side, hvor luften bliver ført ud af boligen, dvs. afkastsiden. Sidder føleren placeret FØR varmegenvindingen, dvs. på friskluftsiden, vil reduktionsfakoren blive markant højere.
På disse to billeder kan du se de to placeringer af temperaturføleren og de deraf følgende konsekvenser i energiberegningen:
I alle Genvex-anlæg er det standard, at temperaturføleren er placeret som på foto 1, hvilket vil give det bedste resultat i energiberegningen. Forskellen i placering og de medfølgende effekter af denne ses tydeligt i denne tabel, som viser nedgangen i procent afhængigt af, hvor føleren er placeret i forhold til veksleren:
Reduktionsfaktor for følerplacering
Varmegenvindingsgrad | 60% | 65% | 70% | 75% | 80% | 85% | 90% |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
Temperaturføler placeret inden veksler på friskluftsiden | -7% | -8% | -8% | -9% | -9% | -10% | -10% |
Temperaturføler placeret uden for veksler på afkastsiden | 0% | -1% | -1% | -2% | -3% | -4% | -7%
|
Kan afisning af varmegenvinderen have betydning for den virkningsgrad, der skal angives i energiberegningen?
Hvad siger BE 18-beregningsmetoden om dette?
For nogle mindre energieffektive metoder til at undgå tilisning af varmegenvinderen har det så stor betydning for varmegenvinderens gennemsnitlige temperaturvirkningsgrad, at det skal medtages i angivelsen af virkningsgraden for varmegenvinderen i energiberegningen. Det gælder fx, hvis varmegenvinderen styres af en temperaturføler i afkastluften efter varmegenvinderen, som sikrer, at der ikke kommer frost på fraluftsiden, eller der er en forvarmeflade før varmegenvinderen, som sikrer, at udelufttemperaturen frem til varmegenvinderen altid er over frysepunktet. Den nominelle temperaturvirkningsgrad for varmegenvinderen skal da korrigeres med værdierne i tabellen ovenfor. Hvis det for eksempel er en varmegenvinder med nominelt temperaturvirkningsgrad 0,80, der er sikret mod tilisning ved bypass eller reduktion af udeluften styret af en føler i afkastluften, aflæses korrektionen i tabel til -0,03, og der skal således indtastes en resulterende temperaturvirkningsgrad for varmegenvinderen på 0,77.
Hvorfor skal man vælge et Genvex-anlæg med Optima-styring?
Genvex Optima-styring giver mulighed for at anvende både software-afisning og afisning via elvarmeflade. Software-afisningen fungerer ved, at Optima-styringen permanent overvåger afkasttemperaturen for at tilsikre, at denne ikke falder under frysepunktet. Tilluftventilator reduceres dermed trinløst i hastighed for at tilsikre, at isdannelse ikke opstår. Når afkastføler samtidig er placeret således, at temperaturen registres lokalt i veksleren, anvendes ingen reduktionsfaktor af varmegenvindingen, da afisningsmetoden anses som værende ”energieffektiv”.
På samme måde vil der ved anvendelse af en elforvarmeflade via Optima-styringen være mulighed for at ændre referenceføleren, så der reguleres efter afkastføler, som registrerer temperaturen lokalt i veksleren. Her vil temperaturvirkningsgraden ligeledes ikke skulle reduceres, da denne form for afisning anses som værende ”energieffektiv”.
