International teststandard skaber højere krav til kvalitetssikringen af luftfiltre
I 2018 kom den nye ISO 16890-klassificering for alle luftfiltre. Dermed erstattes den tidligere standard DS EN779, som indtil da havde været den gængse teststandard for ventilationsfiltre.
Med udskiftningen stoppede også de ellers velkendte G-, M- og F-klasser, og alle filtre opgøres nu i ePM-klasser.
Men hvad er forskellen på de to klassificeringssystemer? Og hvilken betydning har de nyere ePM-klasser for dit indeklima? Det gør vi dig meget klogere på i denne artikel.
Med den internationale teststandard for ventilationsfiltre, ISO 16890, blev det i 2018 officielt slut med DS EN779, der indtil da var den gængse metode til klassificering af effektivitetsniveauet af filteret til dit ventilationsanlæg. Med den tidligere standard, Dansk Standard EN779, blev filtrene klassificeret fra G1 til F9, hvor G1 var det groveste og F9 var det fineste. Effektivitetsgraden af filtrene fra M5 til F9 blev derudover beregnet baseret på en gennemsnitlig partikelstørrelse på 0,4 µm (mikrometer).
ISO 16890 klassificeringen
ISO 16890 klassificerer i dag filtre baseret på efficiency particulate matter (ePM), hvilket gør det muligt at se direkte koblinger til vores helbred og luftforurening.
Filtreringsgraden beregnes baseret på partikelstørrelsen i tre forskellige størrelsesforhold:
- ePM1 (0,3-1,0 µm)
- ePM2,5 (0,3-2,5 µm)
- ePM10 (0,3-10 µm)
Udover at blive klassificeret ud fra én af de tre ovenstående grupper, vil filteret også blive tildelt en filtereffektivitetsklasse. For at tilhøre en bestemt gruppe skal effektivitetsgraden være minimum 50 %. Er effektivitetsgraden mindre en 50 % i ePM10-gruppen, hører filteret til gruppen ”Grov / Coarse”.
Her kan du se en liste over den nye klassificering med krav for adskillelseskapacitet og partikelstørrelse - og en forklaring nedenfor.
- ePM1
Adskillelseskapacitet: 50 – 95 %. Størrelse på partiklerne: op til 1 µm* - ePM2.5
Adskillelseskapacitet: 50 – 95 %. Størrelse på partiklerne: op til 2,5 µm* - ePM10
Adskillelseskapacitet: 50 – 95 %. Størrelse på partiklerne: op til 10 µm*. - Coarse (grovfilter)
Adskillelseskapacitet: Intet krav. Størrelse på partiklerne: Alle størrelser.
Denne ændring i klassificeringen af filtre betyder nu at filtre, der i henhold til EN779 tidligere har haft samme klasse, nu kan tildeles forskellige klasser i henhold til ISO 16890. Der kan derfor ikke tegnes en direkte parallel mellem de to klassificeringstyper.
Hvad betyder den nye klassificering for dig?
- Globalt anvendelig
Først og fremmest er ISO 16890 blevet udviklet, så man nu har en fælles international teststandard. I Amerika dominerede før standarden ASHRAE 52.2, i Europa dominerede EN779, mens det i Asien var en kombination. ISO 16890 derimod er globalt anvendelig. - Mindst 50 % effektivitet
Med ISO 16890-klassificeringen kræver det en minimumseffektiv på mindst 50 % før filteret kan klassificeres som ”ePM”. Med EN779 måtte F7-filtrene fx have en minimumseffektivitet på helt ned til 35 %. Der er altså nu betydeligt større krav til, hvor effektive filtrene skal være til at opfange partikler, end den tidligere standard. - Fjerner mindre partikler
Med ISO 16890-klassificeringen, er det nu påkrævet procedure, at filtereffektiviteten måles i forhold til finpartikelfraktionen ePM1 – dvs. partikler mindre end 1 μm i effektiv størrelse. Disse partikler er inhalerbare og kan spores til alveolerne (lungeblærer, der udveksler kuldioxid og ilt), og det er disse luftbårne partikler, der er mest farlige for mennesker sundhed. - Kvalificerede beslutninger ved køb af filter
ISO 16890-standarden kræver, at producenter af luftfiltre giver mere detaljerede oplysninger om filtrene på deres produktemballage og markedsføring, hvilket gør det lettere for forbrugerne at træffe informerede beslutninger om køb af luftfiltre. - Mere nuanceret billede af filtereffektivitet
Da der ved ISO 16890-klassificeringen findes 49 forskellige klasser i fire forskellige grupper (i modsætning til EN779s kun 9 klasser), har man nu et langt mere præcist og nuanceret billede af filtrets reelle effektivitet. Det skyldes at man nu har en procentmæssig indikation af, hvor stor effekt filteret har. På den måde er det også lettere at forstå, hvilke partikelstørrelser et bestemt filter er mest effektivt til at fjerne, og hjælper med at forbedre filtervalg og sammenligning. - Filtereffektiviteten sænker luftforurening
I kraft af at alle luftfiltre i dag skal overstige 50 % minimumseffekt før filteret kan klassificeres som ePM1, er der således betydeligt skrappere krav til opfangningen af småpartikler, der kan medvirke til luftforurening. Det betyder at luftforurening i udeluften i højere grad vil blive opfanget i et ePM1-filter i forhold til det tidligere F7-filter.
EN779 er stadig ikke helt udfaset
I kraft af at Dansk Standards EN779-klassificeringsbenævnelser (F7, G4, etc.) har været et branchevilkår i en længere årrække, har vi hos Genvex foreløbigt valgt at fastholde disse navne, når du leder efter filtre på webshoppen.
Det gør vi fordi rigtig mange fortsat benytter sig af disse ældre standarder, når de leder efter filtre, og (indtil videre) lettere forstår fx ”F7” end fx ”ePM1 70 %”.
Vi arbejder løbende på at udfase EN779-betegnelserne, så markedet vænner sig til den nye klassificeringsstandard. I overgangsfasen vil vi dog inddrage begge betegnelser, så vi kan sikre alle kunders forståelse.
Hvad skal du være opmærksom på ved køb af filtre?
Når du fremadrettet køber filtre på webshoppen, er det vigtigt at være opmærksom på, de to klassifikationstypers betegnelser. Der vil nemlig i fremtiden være forskel på de forskellige typer af filtre, da du nu også skal tage stilling til adskillelseskapaciteten af dit filter. Nedenfor har vi noteret, hvad du bør være opmærksom på, når du køber filtre til henholdsvis filtrering af udeluft og indeluft.
Filtrering af udeluften
Den luft, der kommer ind udefra, skal renses for partikler, så du får frisk, ren luft ind.
Derfor anbefaler vi her, at du får et finpartikelfilter installeret i ventilationsanlæggets indsugning – fx et F7-filter (jf. EN779), som er den foretrukne løsning til filtrering af finere partikler. ISO 16890-betegnelsen for F7, vil her være ”ePM1”. Derudover skal du tage stilling til adskillelseskapaciteten, som ligger fra 50 % til 95 %.
Hos Genvex anbefaler vi som udgangspunkt, at du vælger et filter med en høj adskillelseskapacitet. Disse kan nemlig fjerne en større mængde fine partikler i luften, såsom støv, pollen, skimmel og andre partikler, hvilket giver en bedre luftkvalitet i din bolig.
OBS: Mens et finpartikelfilter med høj adskillelseskapacitet har mange fordele, kan det også have en højere luftmodstand, hvilket kan kræve, at ventilationsanlægget har tilstrækkelig kraft til at håndtere dette. Derfor er det vigtigt at konsultere en professionel inden du træffer en beslutning om adskillelseskapaciteten af dit filter, for at sikre, at det passer til dine behov og anlæggets kapacitet.
Filtrering af indeluften
Når den brugte luft suges ud igen, skal den også være fri for støv og andet, så dit anlæg kan holde længere og yde mere. Du skal altså til udsugningsluften bruge et filter, der kan holde dit ventilationsanlægs indre dele rene.
Eftersom luften allerede er blevet renset en gang med et F7-filter (ePM1) via indsugningen, er det dog ikke nødvendigt med mere end et G4-filter til renholdelse af ventilationsanlægget. Inden for ISO 16890-betegnelsen vil det sammenlignelige valg være enten et coarse-filter eller et ePM10-filter.
OBS: Vær opmærksom på at et for tæt filter til udsugningsluften kan reducere luftstrømmen i dit ventilationsanlæg og forårsage overbelastning af ventilatoren. På samme måde, som med valget af filter til indsugningen, er det derfor vigtigt, at du konsulterer en professionel i forhold til valget af filter til dit ventilationsanlæg.
