Premium Preheat-serien
Premium Preheat 250, 250 XL, 300, 300 XL og 500
Ventilationsanlæg med luft-luft varmepumpe
Premium Preheat-serien er et ventilationsanlæg med luft-luft varmepumpe, som er udstyret med følgende: aluminiumsveksler, varmepumpe med kølefunktion, forvarmeflade integreret i ventilationsanlægget, indblæsnings- og udsugningsventilator, indblæsningsfilter F7, udsugningsfilter G4 samt komplet 301-styring.
Anvendelse af Premium Preheat ventilationsanlæg
Premium Preheat anvendes i boliger, hvor der ønskes en kombination af ventilation og tilførsel af varme eller køling via indblæsningsluften. Inden den friske luft ledes ind i boligen, tilføres den varme i veksleren – varme genindvundet fra udsugningsluften. Dernæst tilføres luften yderligere varme fra varmepumpen, som derved giver et varmebidrag til opvarmning af boligen. Ønskes det, at luften tilføres køling i stedet for, er dette også muligt. Indblæsningsfilteret sikrer, at smuds og pollen ikke bliver ført med ind i boligen.
Fem forskellige modeller
Premium Preheat fås i fem forskellige modeller, som hver især passer til forskellige størrelser bygninger og har forskellig luftmængde. Alle fem modeller lever op til kravene i BR18 lavenergiklassen og kan leveres i enten højre- eller venstrevendt version.
Premium Preheat 250: Luftmængde på ca. 350 m³/h ved 100 PA
Premium Preheat 250 XL: Luftmængde på ca. 470 m³/h ved 100 PA
Premium Preheat 300: Luftmængde på ca. 400 m³/h ved 100 PA
Premium Preheat 300 XL: Luftmængde på ca. 510 m³/h ved 100 PA
Premium Preheat 500: Luftmængde på ca. 650 m³/h ved 100 PA
Optima 301
Optima 301 ventilationsstyringen er i samspil med Premium Preheat en ideel løsning til at opnå behageligt indeklima i dit hjem. Med et avanceret kontrolsoftware, giver Optima 301 dig fuld kontrol over dit ventilationsanlæg gennem en intuitiv styring, der er indbygget direkte i styrepanelet.
Styringen tilbyder en bred vifte af funktioner for at sikre optimal effektivitet, herunder et integreret system til forvarmning, som sikrer komfort og energibesparelse. Premium Preheat med Optima 301 omfatter også aluminiumsvarmeveksler, kølefunktioner og ind- og udblæsningsventilatorer for effektiv udluftning og luftcirkulation.
Premium Preheat med Optima 301 har også filtreringssystemer, der effektivt fjerner støv, pollen og allergener fra luften takket være F7 udeluftfilter og G4 fraluftfilter. Dette giver dig et sundere og mere behageligt indeklima, og sammen med Optima Design betjeningspanelet har du fuld adgang til alle vigtige indstillinger som justering af temperatur, hastigheder og timerindstillinger. På den måde kan du nemt tilpasse ventilationen til dine præferencer og behov.
Som tilbehør til Optima 301 styringen kan tilkøbes en internetgateway, der giver dig mulighed for let og enkelt at betjene dit Genvex ventilationsanlæg via mobiltelefonen.
Til Optima 301 kan der tilkøbes et betjeningspanel, som hedder Optima Design. Optima Design er et stilrent hvidt betjeningspanel, som giver adgang til de vigtigste funktioner via en simpel brugerflade med trykknapper. Bemærk, at betjeningspanel sælges separat.