Derfor er ventilation bedre end udluftning

Vi kender scenariet: det er en varm sommerdag, og der er 35 grader varmt i boligen. Børn, voksne og dyr lider i varmen, og det nemmeste i hele verden er at åbne nogle døre og vinduer, så den friske og lidt køligere udendørsluft kommer ind. Det giver en hurtig positiv effekt.

Problemet er bare, at det også giver en hurtig negativ effekt. For når du lukker luft ind udefra, følger der også mange andre uønskede ting med ind. Alt afhængigt af årstiden er det forskelligt, præcist hvad det er, der får adgang til din bolig. Du kan se en oversigt i denne grafik.

Årshjul ventilationZoom image

Forår:

Allergi og høfeber er efterhånden blevet folkesygdomme, og pollen vil hurtigt brede sig i din bolig, lige så snart du har åbnet for døre og vinduer. Partiklerne er så små, at du ikke kan se dem med det blotte øje, men din næse vil helst sikkert kunne mærke det. Med et ventilationsanlæg fra Genvex slipper du for de allergifremkaldende partikler, da der kan monteres filtre, som effektivt filtrerer pollen fra.

Sommer:

”Hvis du tror, at du er for lille til at gøre en forskel, så prøv at gå i seng med en myg!” Sådan siger Dalai Lama, og der er noget om det. Når det er varmt udenfor, er det fristende at åbne vinduet i soveværelset, men det giver også fri adgang for myg og andre insekter. Myg og andre kryb er irriterende og forstyrrende for nattesøvnen, og der er næppe nogen, der synes det er sjovt at vågne om morgenen fyldt med myggestik. Et ventilationsanlæg er din garanti for et insektfri hjem og en myggefri nattesøvn.

Efterår:

Regn og blæst har hver deres udfordringer. Regnen kan – hvis den ikke tørres væk relativt hurtigt – lave fugtskader og give for høj luftfugtighed, mens blæsten ved gennemtræk kan forårsage væltede ting og smækkende døre og ikke mindst – ubehag som følge af trækgener. Mens det sidste hurtigt kan undgås ved at lukke døre og vinduer igen, kan de to første ende med at give dig unødvendige udgifter. Med et ventilationsanlæg kan du trygt holde vinduerne lukkede, da det ikke bare giver dig frisk luft, men også sørger at for at holde luftfugtigheden på et passende niveau og indeklimaet i top.

Vinter:

Om vinteren er temperaturen markant lavere udenfor end indenfor. Det betyder, at du – når du åbner vinduer og døre – lukker den varme luft ud. Det betyder så også, at dit varmesystem skal producere ny og mere varme for at opretholde temperaturen indenfor, og det vil kunne mærkes på pengepungen. Kolde områder og overflader i din bolig kan også give grobund for kondens og skimmelsvamp, hvilket påvirker både dit indeklima og dit helbred negativt.

Hele året:

Bor du i et trafikeret område, vil du nok allerede bemærke støjen fra den omkringliggende trafik. Dette bliver ikke bedre af åbne vinduer og døre. Tværtimod. Forskning har vist, at støj fra trafik kan tage hårdt på helbredet. Det kan en anden gene også; os fra brændeovne, fabrikker og - som nævnt før - trafik. Brændeovne, fabrikker og udstødningen fra biler udsender skadelige partikler, som påvirker vores helbred i meget negativ retning. Med et ventilationsanlæg fra Genvex tilføjet et kulfilter kan du få sorteret disse partikler fra, så den luft, du blæser ind i boligen, bliver fri fra disse meget skadelige partikler.

Vil du vide mere om kulfilteret, kan du klikke her og se en film, hvor vores salgskonsulent Hardy Paaskesen forklarer fordelene.

Fugt og kondens kan også opstå hele året som følge af dårlig ventilering af boligen. Hvis der samtidigt er kolde overflader - som følge af dårlig varmeisolering – vil der kunne opstå kondens og over længere tid skimmelsvamp.

Lejlighed med åbne altandøreZoom image

Almindelig udluftning kan blive dyrt

Som du kan se, er der mange problemer ved at åbne vinduer for at ventilere din bolig. Ud over de praktiske problemer, som vi har skitseret her, er det også en ret dyr løsning. Faktisk viser beregninger, at op mod 30% af husets varme ryger ud af boligen ved naturlig ventilation. Med et ventilationsanlæg med varmegenvinding fra Genvex vil du derfor kunne spare tæt på 30 % af varmeregningen afhængigt af ventilationsanlæggets evne til varmegenvinding. Præcist, hvor lang tid der går, før dit anlæg er tjent hjem igen, vil din lokale Genvex-installatør formentlig kunne svare på.

Konklusionen er derfor, at det aldrig vil blive en god løsning at nøjes med at åbne vinduer og døre. Det kan måske bruges som en hurtig løsning, men på sigt giver det flere ulemper end fordele.