Projektbyggeri fra A til Z
Hos Genvex har vi i mange år bidraget aktivt i forbindelse med vejledning om varme- og ventilationsanlæg til nybyggerier. I en ny serie vil vi dykke ned i dette samarbejde og vise, hvordan vi er involveret – lige fra den indledende projektering og dimensionering og frem til, at vores anlæg bliver indreguleret i den færdige bygning.
På denne side kan du finde en række historier om vores samarbejde omkring projekt- og nybyggeri med installatører, bygherrer og entreprenører over hele landet.
Her kan I blive klogere på, hvordan vi med vores supportordning hjælper med hele processen, lige fra dimensionering af ventilationsbehov, tekniske beskrivelser og dokumentation og frem til, når det første anlæg skal installeres og indreguleres i den færdige bygning.
Læs med nedenfor og hør mere om nybyggeri, og gå bagefter på opdagelse i Genvex’ spændende arbejde med at få etableret energieffektive og grønne varme- og ventilationsanlæg i byggerier over hele landet.
Hvorfor projekt- og nybyggeri?
Over de seneste mange år har vi i Danmark set en betydelig befolkningsvækst kombineret med et stigende ønske for mange om at bo i byen. Netop denne tendens har også medført stigende boligmangel, da den eksisterende boligmasse ikke har kunne imødekomme efterspørgslen.
Derfor ser i vi dag rigtig meget projekt- og nybyggerier, der skyder op, hvor der førhen var ingenting.
Fordele ved projektbyggeri
Udover, at man som køber eller lejer kan komme hurtigt fra start i forhold til at få sin nye bolig, så er der fem andre fordele ved at kigge på projekt- og nybyggeri:
- Boligen skal være energimærket
Det er lovpligtigt at energimærke nybyggeri. Der giver altså fuld gennemsigtighed i forhold til hvor god en energiramme, der er i ens næste bolig. - Der er taget stilling til CO2-udledning
Alle nybyggerier skal i dag have lavet en ”Life Cycle Assessment”, eller livscyklusvurdering. Det betyder, at der er foretaget en vurdering af boligens klimabelastning i hele husets levetid. - Boligen er tæt
Det er et krav, at nybyggede boliger er tætte, så de holder på varmen, og der ikke er træk. Det betyder også, at der i nybyggede boliger ofte er en betydeligt bedre varmeøkonomi end i ældre, dårligere isolerede boliger. - Energiforbrug fra vedvarende energi
Når man bygger nyt, er det et krav, at energiforbruget kommer fra vedvarende energi. Det kan fx være ved brugen af en varmepumpe, fjernvarme samt etablering af vindkraft og/eller solenergi til matriklen. - Og vigtigst – der skal være ventilation
Ifølge Bygningsreglementets 443 stilles der krav til, at nye boliger skal ventileres, så luftskiftet er på 0,30 liter pr. sekund pr. opvarmede etagekvadratmeter. Det svarer til, at al luft i boligen udskiftes mindst en gang hver anden time. Derudover skal ventilationsanlægget have varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften.
Hvordan foregår projektbyggeri?
Projekt- og nybyggerier foregår grundlæggende på den måde, at en bygherre eller entreprenør opkøber en grund med henblik på at opbygge boliger til enten salg eller udlejning. Efter opkøbet af grunden begynder entreprenøren at lave detaljerede beskrivelser, arkitekttegninger og 3D-tegnede billeder og kan med afsæt i disse allerede begynde at sælge boligerne – lang tid før det første spadestik er taget.
Det er både smart for entreprenøren, men især også for køber/lejer, da de på baggrund af entreprenørens materiale kan slå til lang tid før ejendommen er færdig – og på den måde komme først til nye, attraktive placeringer.
Hos Genvex har vi mange års erfaring med ventilationsanlæg til større projektbyggerier. Vi tager tager naturligvis udgangspunkt i jeres individuelle behov og ønsker og det afhænger også af, hvor langt I er i processen - lige fra tilbudsfasen til det første ventilationsanlæg installeres.
Combi anlæg til projektbyggeri
Er du interesseret i at optimere varmeforsyningen i dine byggeprojekter? Så se vores video om fordelene ved at bruge et Combi anlæg.
Se, hvordan Combi anlæg kan øge effektiviteten og reducere driftsomkostningerne ved at kombinere forskellige energikilder.
Opdag også, hvordan anlæggets fleksibilitet og tilpasningsevne gør det ideelt til forskellige bygningstyper og størrelser.
Vil du vide mere om de mange projektbyggerier, vi hos Genvex har været involveret i? Så kan du læse mere her: